Onsdag, 17 Oktober 2018
Artikelindeks
Den røde tråd
Målsætning
Økonomi & udvikling
Engagerede forældre
Hvordan inddrager vi forældrene?
Fodboldopdragelse
Klar til kamp
Holdopdeling
God teknik - kvalitetsmærket
Frafald - hvad kan I forældre gøre
Træneren
Sådan udvikler vi spillerne
Vil I være med til at præge udviklingen?
Alle sider

God teknik - kvalitetsmærket


God teknik skal være klubbens varemærke fremover. Ved teknisk træning forstår vi træning, hvor spillerne lærer at sparke rigtigt, heade, drible med bolden og at tæmme bolden o.s.v.

Selvfølgelig er det ikke nok i sig selv, at Peter kan sparke rigtigt til bolden. Han skal lære at anvende sin teknik i kamp. Han skal vide og kunne vurdere, hvornår det er bedst at sparke med inderside og hvornår det er bedst at bruge vristen; men en god teknik er en afgørende forudsætning, for at kunne spille god fodbold.

Det er i alderen 8 til 14 år, at indlæring af teknik foregår hurtigst og nemmest.

Det er hårdt arbejde at lære teknik! For at lære en finte eller et spark skal det øves, øves og atter øves. Man lærer f.eks. ikke at flugte, ved kun at spille til to mål eller ved et par gange om året ved festlige lejligheder at træne flugtninger. Kun ved at øve sig hver uge igennem mange år lærer man kunsten at flugte.

Træning 2 gange om ugen i klubben er ikke tilstrækkeligt. Der er simpelthen ikke tid til det hele. Derfor skal spillerne selv træne.