Lørdag d. 16. oktober spillede vores Kvindesjællandsserie hold sidste kamp i efterårssæsonen. Sæsonen blev sluttet godt af med en overbevisende 7-0 sejr over de tætte modstandere fra Herstedøster IC. Holdet slutter derfor på en ganske fin 4. plads med 5 sejre, 2 uafgjort og 3 nederlag. Ydermere lukker holdet sæsonen af med en positiv målscorer på 22 – 16.
Der er allerede nu ved at blive gjort klar til opstarten til foråret, og i det følgende kan du blive klogere på, hvordan opstarten ser ud.
- Dato: 1. februar 2022
- Sted: Kunststofbane i Asnæs
Indendørs træningstider
For dem som ønsker at holde fodboldformen ved lige, er der mulighed for frivillig indendørstræning for damesenior. Fra uge 46 vil det være muligt at træne indendørs hver torsdag kl. 19:30 – 21:00.